Kirsten Schottlænders undervisning 1953-1977
Et par år efter at hun havde bestået magisterkonferensen i Romansk Filologi med Spansk som hovedfag, blev hun ansat som lektor i Spansk. Den undervisningsmæssige bagage hun medbragte fra et langt studium på Københavns Universitet bestod alt overvejende af tre romanske professorers gennemgange af middelalderlitteratur med tilhørende sproghistorie, oftest Poema de Mio Cid, og af den mere praktiske undervisning Carl Bratli forestod fra 1933.
Det er med rette blevet sagt at Kirsten Schottlænder var pioneren. Hvad angår undervisningen, var hun i flere år den eneste underviser i Spansk. Allerede fra første semester i ansættelsen blev udbuddet af undervisning varieret: både fonetik, oversættelse, sproghistorie og litterære gennemgange kan man læse om i lektionskatalogerne. I efterårssemestret 1970 udbød hun kurser i Katalansk, også en pionerindsats, og hun fortsatte dermed til pensioneringen; desværre holdt faget kun få år efter hendes pensionering.
Som translatør var Kirsten Schottlænder særligt egnet til undervisningen i de sproglige discipliner, hvor hendes rettelser af besvarelserne var præcise. Hvad angår litteraturundervisningen blev det efterhånden især middelalderen og guldalderens store forfatteren der blev centrale; efter ansættelse af flere lærere fra midt i tresserne, skete der en vis specialisering. Hun udbød monografiske kurser i: Gonzalo de Berceo, Poema de Mio Cid, Lope de Vega, Arcipreste de Hita, Rojas, Cervantes, Tirso de Molina, Calderón, Don Juan Manuel, Alemán, Mena, Manrique, Quevedo mfl.; af den nyere litteratur blev det til Valle-Inclán, Pio Baroja, Pérez de Ayala, Juan Ramón Jiménez m.fl. Et rigt udvalg af hovedværker.
Undervisningen var især baseret på en filologisk tilgang, hvor den egentlige tekstforståelse var i centrum. De mange realkommentarer gjorde den fjerne kultur forståelig. Hun lagde stor vægt på udvælgelsen af de gode kritiske udgaver og på diskussion af kriterierne for deres tekstetablering. Der blev lagt mindre vægt på de litterære teorier; men hun var godt orienteret i hvad der rundt om i verden var og blev skrevet om de enkelte værker, ofte af forskere hun kendte personligt. Som deltager i hendes kurser fik man indblik i mange - ofte lidet kendte - sider af den spansktalende verden.
JKM marts 2018